QUEST SØGER TEST-FAMILIER

Jeg har brug for hjælp til at teste og sikre, at Quest-weekender fremover bliver verdens skønneste og mest familievenlige vandreeventyr!

Jeg inviterer derfor alle mulige typer af familier med børn i alle tænkelige aldre og alle typer erfaring med naturen på tur. Eneste krav er, at I skal have mod på at være testpiloter og skal kunne tage uventede udfordringer og test-crash med ro og godt humør.

Du kan læse meget mere om turene her 

Reserver en tur her og skriv lidt om jer selv:

  • Antal voksne//Børnenes alder.
  • Jeres frilufts- og vandreerfaringer//Ønsker til rute.
  • Hvilket produkt I ønsker (se skema nedenfor).
  • Hvilken weekend, I ønsker at reservere (se kalender nedenfor).
  • Anden relevant information fx omkring mad eller ønsket ankomst/afrejsetidspunkt.

De 35 testture reserveres efter først-til-mølle-princippet. Jer, der ikke når at få fingrene i en test-tur, får selvfølgelig rabatkode til jeres første tur i opstartssæsonen. Jeg bekræfter jeres reservering pr mail og turen er booket, når I har betalt for den.

Det får I

Mit fulde all inklusive vandrekoncept, der indeholder alt fra mad og snack, komplet lejrudstyr, vandrerute i børnehøjde, bagagetransport, opvask samt aktiviteter undervejs.

Det eneste, I skal medbringe er:

  • Tøj/sko og personlige sager
  • En rygsæk til madpakke mm
  • Drikkedunke til alle i familien
  • Sovepose (I kan låne af Quest, hvis I ikke har selv)
  • Evt. eget liggeunderlag (Jeg har fine 12mm skumunderlag til udlån, pudebetræk og lagner)

(Jeg sender selvfølgelig en pakkeliste med forslag og gode ideer)

 

Hvilken weekend vil I på eventyr? 

2 Nætter: Ankomst fredag sidst på eftermiddagen/aften. Lækker bålmad og en hyggelig morgen i naturen inden I vandrer afsted lørdag formiddag. I vender tilbage til bilen mellem 11-14 søndag.

1 Nat: I ankommer lørdag formiddag og sendes afsted på et vandreeventyr, der varer godt et døgn. I er tilbage ved bilen mellem 11-14 søndag.

Skriv til kontakt@Quest.nu og reserver en tur med det samme.

Så billigt som muligt. 

De store udgifter til jeres tur er mad, biltransport og leje af overnatningssite og forskelligt udstyr. Jeg kan derfor ikke gøre testturene helt gratis. Men I får dem så billigt som muligt. Priserne er én af de ting, der skal testes af. Testturene vil ikke blive dyrere end 500 kr pr. person.

Et deluxe-eventyr – koster lidt mere

  • Ud over standardpakken, får I eksklusiv mad fra Generalen i Tranekær både til frokost og til aftensmad lørdag.
  • Desuden slipper I for at sætte telt op, når I komme frem til lejrpladsen og I kan tage af sted uden at bekymre jer om at pille det ned igen.

Der er forskellige muligheder for tilkøb   

  • Hvis vildmarkslivet er for meget, kan jeg organisere jeres rute, så I kan overnatte på den hyggelige campingplads i Lohals. Tjek deres priser her
  • Ved ankomst kan I tilkøbe forskellige aftenhyggelige lækkerier til de voksne.
  • I kan leje forskellige bæretasker til de helt små. Vi kan også eksperimentere med en klapvognsvenlig rute, hvis I har lyst.
  • Har du ønsker eller ideer –  skriv og spørg

Kort om afbestilling og forsikring.

  • Varsler DMI farligt vejr, meget farligt vejr eller ekstremt farligt vejr for Langeland aflyses turen selvfølgelig, og vi booker en ny weekend til jer.
  • Bliver I eller børnene syge, kan I selvfølgelig også få et gavekort til en anden weekend.
  • Quest har ikke kunde-forsikringer  – så det er egne forsikringer, der skal dække eventuelle skader.