Vi har I flere år valgt at tage på cykelferie. Vi har oplevet, at de små weekendeventyr i naturen skaber det mentale pusterum, vi længes efter i vores familie. At vandre og overnatte i naturen er både inspirerende, oplevelsesmættet, afslappende, magisk og befriende.

Vi genfinder fodfæstet og slår dybere rødder.

Det skyldes forskellige ting:

  • Det harmonerer med vores værdier omkring forbrug og bæredygtighed.
  • Det passer til vores temperament
  • Det giver os noget at dét, vi længes efter mere af – noget at det, vi oplever behov for.
  • Det rammesætter fællesskabet og hverdagen
    • Der er en fast, genkendelig, overskuelig og konkret ramme om hver dag.
    • Der er tilpas mængde af fysisk aktivitet, valgene er begrænsede og overskuelige og de indtryk man får, er ikke stressende men beroligende og inspirerende.
    • Der er masser af nærvær og mental hvile og derfor også mulighed for at snakke om alt det, der popper op i børnenes hoveder, spille spil, læse højt og slå smut så længe, vi gider.

Naturen har kort sagt været en god ramme for os til at fordøje endnu et institutions- og skoleår og den aktive ferieform rammesætter vores fællesskab på en måde, hvor vi alle kan være og trives.

Mine egne erfaringer er blevet til Quest

Med Quest har jeg bl.a. ud fra vores mange erfaringer lavet en fleksibel rammer, hvor familier kan skabe deres eget eventyr.  Her kombineres det bedste fra eventyrernes verden med det simple friluftsliv og pilgrimsvandringens fysiske og mentale bevægelse.

Oven i det er det trygt og overskueligt, der er fokus på bæredygtighed og omsorg for naturen.


Ferie i naturen er især god for børn, der

  • reagerer på at blive bombarderet med indtryk i deres hverdag
  • længes efter nærvær og fællesskab
  • er introverte, eftertænksomme eller sensitive
  • egentlig ikke har behov for en masse legeaftaler og gøgl i ferien
  • trives med overskuelige rammer, højt til loftet, rytmer og plads til at lave lyd og hænge i gardinerne

Den mentale hvile, der sniger sig ind på mine børn, når bevæger os sammen i naturen er ren magi og alle kommer hjem med energidepoterne fyldt op udrustet til endnu en omgang hverdag.        

Det er sikkert ikke alle familier, der har det sådan. Kunsten er at kende sig selv som fællesskab og træffe nogle bevidste valg om, hvem vi er, hvor vi er lige nu, hvad vi prioriterer og hvad vi vil give videre til vores børn.

bedsteforældre_børnebørn_vandretur_med_børnebørn_oplevelse_Denmark_langeland